Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Klar parat – KÆPHEST!

13 oktober @ 13:00 - 16:00

Er du klar til fart, præcision, høje spring og masser af god stemning? Eller elsker du bare kæpheste? Så grib din kæphest og kom med, når vi dyster i springning, pony games og ringridning!

Uanset om du lige har fået din første kæphest, eller du allerede træner spring og jagter nye rekorder, er der en klasse for dig. Har du ikke din egen kæphest, er det heller ikke noget problem. Vi har kæpheste, du kan låne.

I springning kan du stille op i 20 cm, 40 cm og 60 cm – og for de modigste venter højdespring, hvor vi ser, hvor højt I kan komme!

Er du mere til fart og teknik, kan du prøve kræfter med pony games for nybegyndere og øvede. Og i ringridning gælder det om at holde hovedet koldt og ramme plet – vælg mellem let og svær.

Kom alene eller saml vennerne og udfordre hinanden Mærk stemningen og hep på hinanden fra sidelinjen. Børn og unge på alle niveauer kan være med.

Der vil være flotte præmier til 1., 2. og 3. pladser i alle klasser.

Det koster kun 10 kr. pr. klasse, og der er ingen forhåndstilmelding. Du møder bare op på dagen, vælger dine klasser og betaler på stedet.

Hvem springer højest? Hvem er hurtigst? Og hvem rammer flest ringe?

Det finder vi ud af til Ebelfestival!

Detaljer

Sted

  • Havnevej 13
  • Den store græsplæne
    Ebeltoft, 8400 Denmark
    + Google Maps