Æbletofterne


Siden 2004 har Ebelfestival sammen med borgere og virksomheder anlagt mange æbletofter forskellige steder i Ebeltoft.

Formålet med tofterne er at fremhæve de danske æbler og samtidig at  præsentere Æbeltoft som æblets by.

Der er i dag ca. 350 æbletræer plantet i tofterne. Træerne er forsynet med en plade, hvor sorten oplyses samtidig med at giveren af træet er nævnt.

Når det har kunnet lades sig gøre at plante så mange dejlige æbletræer, er det på grund af stor opbakning fra borgere og virksomheder, som har betalt træerne. Ebelfestival har plantet træerne og har sørget for vedligeholdelse af lundene, dels ved frivillig arbejdskraft og dels med hjælp fra kommunen.

Ud over, at tofterne pryder Ebeltoft, er de til glæde for mange borgere, som gerne vil smage et dansk æble. Det står nemlig frit for at pukke og smage æblerne.

Ved at have forskellige danske sorter i tofterne kan det også være med til at informere om de forskellige sorter.

Der er følgende sorter i de forskellige tofter:

Ingrid Marie, Elstar, Coxorange, Rød Aroma, Ahrista, Discovery, Skovfoged, Rubinola, Filippa, Kronprins Frederiks taffelæble, Karen Blixen, og ikke mindst Ebeltoft æblet.

Ebeltoft æblet er en over 100 år gammel sort, anmeldt af farver A.G. Pedersen, Farvergården, Ebeltoft. Æblet udmærker sig bl.a. ved at have lang modningstid og kan således holde sig til februar, marts måned. Der findes i dag et træ i Farvergårdens have.

Ebelfestival har fået podet nogle træer så Ebeltoft æbletræer nu kan købes under festivalen.

Æbletofterne er anlagt dels på arealer, som kommunen har stillet til rådighed, og dels på arealer stillet til rådighed af private.

Æbletofterne findes følgende steder:
1
Lige overfor Ebeltoft Strand Camping
2
Vibæk Strandvej lige overfor Nøset, ved Æblelunden
3
Ved Falck
4
Ved Brandstationen
5
I hullet mellem Skovkrogen og Skovleddet
6
Ved de 3 stenæbler lige overfor Falck
7
Bøgebjerg
8
Søhusparken
9
Stien ved Folboholm
10
Tinghøjvej i Egsmark
11
Ny æbeltoft på hjørnet af Skelhøjevej og Solvangsvej
12
Motel Ebeltoft, Godthåbsvej
13
Spejdernes gård
14
Danhostel, Egedalsvej