Under festivalen skal gæsterne kunne finde rundt og samtidigt se, hvor de forskellige aktiviteter foregår. Selvom området for festivalen er forholdsvis overskueligt, så er det rart, at gæsterne kan finde de aktiviteter og boder, som har netop deres interesse.
For at dette kan fungere, skal der opsættes bannere, vejvisere (sække med logo og pil på) og plakater på de steder, hvor det giver mening. Allerede i tiden op til festivalen skal der reklameres for arrangementet, så her er en af de opgaver, der starter forud for festivalen.
Holdet sørger også for indsamling og nedtagning efter festivalen, så det er vigtigt, at det bliver noteret, hvor man har opsat og placeret materiel, så alt atter kan returneres til Havnegården.
Hvis du vil hjælpe med ovenstående, så kontakt frivillig@ebelfestival.dk
Selvom du melder dig til at opsætte bannere, så kan du sagtens også tilmelde dig et eller flere af de øvrige områder.