↑ Tilbage til Om Ebelfestival

Æbletofterne

Siden 2004 har Ebelfestival sammen med borgere og virksomheder anlagt 11 Æbletofter forskellige steder i Ebeltoft.

Formålet med tofterne er at fremhæve de danske æbler og samtidig at præsentere Æbeltoft som æblets by.

Der er i dag ca 350 æbletræer planter i tofterne. Træerne er forsynet med en plade, hvor sorten oplyses samtidig med at giveren af træet er nævnt.

Når det har kunnet lades sig gøre at plante så mange dejlige æbletræer er det på grund af stor opbakning fra borgere og virksomheder, som har betalt træerne. Ebelfestival har plantet træerne og har sørget for

vedligeholdelse af lundene dels ved frivillig arbejdskraft og dels med hjælp fra kommunen.

Ud over at tofterne pryder Ebeltoft er de til glæde for mange borgere,som gerne vil smage et dansk æble. Det står nemlig frit for at pukke og smage æblerne.

Ved at have forskellige danske sorter i tofterne kan det også være med til at informere om de forskellige sorter.

Der er følgende sorter i de forskellige tofter:

Ingrid Marie, Elstar, Coxorange, Rød Aroma, Ahrista, Discovery, Skovfoged, Rubinola, Filippa, Kronprins Frederiks taffelæble, Karen Blixen, Ebeltoft æblet.

Æbeltoftæblet er en over 100 år gammel sort, anmeldt af farver A.G. Pedersen, Farvergården, Ebeltoft.

Æblet udmærker sig bl.a. ved at have lang modningstid og kan således holde sig til februar, marts måned.

Der findes i dag et træ i Farvergården have.

Ebelfestivl har fået podet nogle træer så Æbeltoftæble træer nu kan købes i Æblevidenteltet på Festpladsen

Æbletofterne er anlagt dels på arealer som kommunen har stillet til rådighed og dels på arealer stillet til rådighed af private.

 

Æbletofterne findes følgende steder:
  1. Lige overfor Ebeltoft Strand Camping
  2. Vibæk Strandvej lige overfor Nøset, ved Æblelunden
  3. Ved Falck
  4. Ved Brandstationen
  5. I hullet mellem Skovkrogen og Skovleddet
  6. Ved de 3 stenæbler lige overfor Falck
  7. Bøgebjerg
  8. Søhusparken
  9. Stien ved Folboholm
  10. Tinghøjvej i Egsmark
  11. Ny æbeltoft på hjørnet af Skelhølevej og Solvangsvej, anlagt 2015

 

 

 

 

 

[:]

Using cookies
This site uses cookies for you to have the best user experience. If you continue to browse you are consenting to the acceptance of the aforementioned cookies and acceptance of our cookie policy